 |
Lørdag d. 22.maj 2010
Endelig blev det pinselørdag, hvor vi skulle afsted på togt med Miss Mari igen. Det har vi glæder os til i mange måneder især de kolde snemåneder. Efter Miss Mari i aug-sep 2009 var på værft, er hun igen klar til nye oplevelser. Vi skulle lige på pinsetur med vores dejlige sejlklub "Strandparkens Bådlaug" SBL, så kl. 09,00 stævnede vi forventningsfulde ud af Ishøj havn. Vi sejlede i tæt tåge til Øresundsbroen, så lettede det "JA-HU" og vejret blev resten af dagen bare så flot. Vi havde en rigtig god pinselørdag i Lagunen i Sverige, med grillning, vin og hygge. |
|
 |

Har netop passeret Øresundsbroen. |

Solnedgang i Lagunen Havn med sejlklubben SBL. |
|
 |
Søndag d. 23.maj 2010
Hurra - vejret er stadig fint med sol og lidt vind, så nu skal ferien startes. Vi sejler fra Lagunen havn mod Rødvig havn på Stevns. 32 sømil i flot solskinsvejr og vinden frisker op, så sejlene bliver sat. Vi kunne holde en "bidevind" hele vejen, så kaptajn Teddy var glad. Kl 17,00 stævner vi ind i hyggelige Rødvig havn og får en fin plads godt trætte og glade. En dejlig start på sommerferien. 6-7-8 uger har vi tænkt os at sejle. Men vi må se, for det er vind og vejr der bestemmer. |
|
 |

Rødvig fiskerihavn. |

Stevns Klint. |
|
 |
Mandag d. 24.maj 2010
Vi sov rigtig længe, for kl. 08,00 vågnede vi ved, at regnen piskede ned, så om på den anden side. Vi blev i Rødvig havn, for vinden var også frisket lidt for meget op til fru Svensson, og hvad skal vi haste efter. Vi fik handlet ind og gået en lang tur langs vandet ved Stevns Klint. Et smukt sted.
Tirsdag d. 25.maj 2010
I dag har det også blæst en ½ til en hel pelikan, så atter en overligger dag. Fik travet af "trampestien" ud over Stevns Klint forbi Stevns "Boesdal" Kalkbrud. Et kalkbrud som har været brugt fra 1914 til 1980. Man gravede kalk til jordbrug og mørtel. Idag bruges området til fritids-og kulturaktiviteter. Derfra videre til Stevns Fortet, hvor vi var på en guidet rundvisning. Et fantastisk fort, som blev lavet til at kontrollere den sydlige indsejling af Øresund fra Warszavapagtens store flådekapacitet og hindre adgang til verdens-havene. Fortet blev bygget i 1950-53 og blev nedlagt i 2000. I 2008 er det åbnet som "Koldkrigmuseum" Fortet er bygget i undergrunden 18 meter nede i Stevns Klint. Vi så det hele 18 meter nede, uha uha, lidt uhyggeligt, men fantastisk, ren James Bond stil :o))
Det blev til en lang dejlig traveturs-dag og ved aftentide kom Bjarne (webmaster), som var på cykel fra Tåstrup, og frue samt søde Freja til en kop kaffe. Det var rigtigt hyggeligt. Tak for besøg alle 3. |
|
 |

Boesdal kalkbrud på Stevns. |

Underjordisk gang. 18 meter nede i jorden. |

På besøg i "Koldkrigsmuseum". |

Webmaster og frue til kaffe. |
|
 |
Onsdag d. 26.maj 2010
Vinden har lagt sig og solen skinner, så kl. 10 sejler vi fra Rødvig for sejl mod Bøgestrømmen, som fører os til Stege. Hyggelige lille Stege. Ankom kl. 15 til en dejlig plads. Ud og kigge på byen og spiste hos Slagter Stig "Støberiet" Et sted I alle bør spise, når I besøger Stege. Fik kronhjortesteak - mums. Ellers spillede vi Back Gamon "BG" (sommerturnering), fik læst og strikket. Ja det er herligt og afstressende at være på sejlferie.
Torsdag d. 27.maj 2010
Dejligt vejr, men som de andre dage koldt på vandet. Vi sejler til Vordingborg. Dejlige 15 sømil, selvom det var for motor, så nød vi det flotte vejr og spejlblanke vand gennem Ulvesund. I Vordingborg bliver vi et par dage, da vi skal til fest sammen med Postpensionisterne på hotel Kong Valdemar fredag aften med overnatning. Det skal nok blive rigtig sjovt og hyggeligt. I aften skal vi have ugerevy(restemad gennem ugen). Senere drikker vi kaffe m/whisky sammen med Jørgen og frue. Jørgen mødte vi Luftahamnar i Sverige 2007, og havde en rigtig sjov aften sammen med ham og hans brødre, hvor vi drak masser af whisky, kaffe og spiste kage. Tror vi fik rigeligt :o)) |
|
 |

Miss Mari på vej |

Dr. Alexandrine´s bro mellen Sj. og Møn. |
|
 |
Fredag d. 28.maj 2010
Vågner til sileregn, men ved 12 tiden klarer vejret op med sol. Cyklerne frem og vi får købt ind. Kl. 15 møder vi postpensionisterne på Hotel Kong Valdemar og har en rigtig dejlig og sjov dag sammen, med kaffe, lækker mad og masser af drikkevarer. Danser til kl. 01,00 og så go´ nat.
Lørdag d. 29.maj 2010
Efter en skøn nat i hotelsenge fik vi morgenmad og tog afsked med pensionisterne. Nogle stk. var med på Miss Mari og fik sig en mole-øl. Kl 11,00 kører de hjem i bus og vi forbereder nu afgang til Klintholm på Møn. Ja, vi nærmer os Syd-sverige, men vejrmelding de næste dage ser ikke for godt ud, så bliver vi i Klintholm til vi kan sejle videre mod Sverige. Vi må se. Spændende - ik´
Det var første uge af vores togt og vi har det dejligt og nyder livet. Hav det godt så længe, vi glæder os til at vende tilbage. |
|
 |

Strikkehygge i Vordingborg. |

Måneskin i Vordingborg. |
|
 |
|