 |
Lørdag d. 29. maj 2010
Kl. 12,45 stævner vi ud fra Vordingborg i flot solskinsvejr. På vejen ud af sejlerenden står Miss Mari pludselig stille. AK o VE o KLAGE, vi er gået på grund, men rolig nu, det var ikke en sten, men blødt sand, gudsketakoglov. Min mave krøllede sig ellers sammen, men rolige kaptajn Teddy klarede skærene og fik stille og rolig Miss Mari fri af bunden. En lokal båd, som sejlede ved siden af os, grinede og råbte, at det ikke er ualmindeligt. PUH HA. Nåh - men vi havde en meget flot tur gennem Grønsund med næsten 2 knob medstrøm, og var i Klintholm havn på Møn ved 19 tiden. Lidt trætte var vi i ansigterne efter en festaften med pensionisterne, så det var hurtig mad og så i putkassen.
Søndag d. 30. maj til tirsdag d. 1. juni 2010
3 dage lå vi i ruskeregn og mange pelikaner vind, så der er ikke meget at skrive om, så det gør vi ikke. Dagene gik i båden, for der var ikke engang mulighed for at cykle eller gå en tur. Men det kan osse have sin charme, så blir´ man ekstra glad, når vejret blir´til at sejle igen. Man kan sige om Klintholm havn, at det er blevet en rigtig tysker-havn. Næsten kun tyske både, enkelte hollandske og vi eneste danskere. Havnefogeden er tysker og kunne ikke andet end tyske ord. Brochurer på havnekontoret var kun på tysk. ALTSÅ, det er da en dansk havn .....endnu. |
 |

Farøbroen med Storstrøm i baggrund. |

Flot vejr forbi Møns klint. |
 |
Onsdag d. 2. juni 2010
Endelig - endelig er vejret blevet godt sejlvejr igen. Solen skinner fra en skyfri himmel og vinden er fin. Men hvor sejler vi nu hen ??? Vi havde tre muligheder. Gislöv Läge (Trelleborg)- Ystad eller Kåseberga, så vi sejlede fra Klintholm havn kl. 09.15, fandt ud af hvor vinden kom fra, og det blev den lange tur til Kåseberga. De andre 2 steder ville vinden være lige imod os, og det havde vi ikke meget lyst til. NEJ - nu skulle der sejles igen. Sejlene blev sat til en "bidevind" om bagbord. Vinden kom fra N-NV. Vi sejlede flot igennem de første 40 sømil, så døde vinden totalt og de sidste 22 sømil var motoren igang. På et tidspunkt kunne vi ane Bornholm, så Teddy fik sit blide bornholmske smil på læberne :o) 62 sømil på 11 timer og 52 sek. yes - og vi kom dejligt videre til Sverige. Godt trætte fik vi hurtigt noget mad og så i seng. |
 |

Kaptajn indtager frokost. |
 |
Torsdag d. 3. juni 2010
Dejligt, at være i Sverige igen. Vi elsker Danmark, men vi holder også meget af Sverige´s land. Vi nød morgenen i Kåseberga´s hyggelige natur-havn. Atter solskin og det blæste pænt fra V-NV. Sejlede 19,3 sømil til Simrishamn og holdt en fart på 6 knob i gennemsnit, så kaptajnen var glad. Fik en dejlig varm plads i havnen og fik set på og handlet i den pæne by. Aftenhygge med BG-turneringen og en sludder med vores hollandske naboer.
Fredag d. 4. juni 2010
Videre fra Simrishamn kl. 09,20 til Sølvesborg en tur på 30,7 sømil i det fotteste solskinsvejr med blankt vand de første 20 sømil. Vind fra N-NV, men pludselig vendte vinden til SØ og det blælste op til ca 10-12 sek.meter, så vi fik smagt lidt af Hanø-bugtens hidsige bølger. Godt, at de kom bagfra, så med tungen lige i munden, fløj vi nærmest ind i sejlrenden til byen. Ååååh - dejligt at komme i læ ved 15,30 tiden. Sølvesborg er en meget fin by med hyggelig havn, som vi nød om aftenen, da vinden havde lagt sig. Vi lå med den smukkeste udsigt. Fik gået en lang tur til byen´s slot og slotspark. |
 |

Hanø. |

Engelske kirkegård på Hanø. |

Hyggelige Hanø havn. |

Hanø Fyr. |
 |
Lørdag d. 5. juni 2010
Solen og varmen er kommet til landet for nogle dage. Det skulle benyttes til at besøge søde lille Hanö. Her var vi også for 3 år siden, og det er simpelthen en perle. Ingen biler, bare fred og ro. Men det er week-end, så havnen blev fyldt op med svenskere, som ville holde week-end her. Vi kom tidligt og fik samme plads som for 3 år siden - pudsigt.
Lidt historie fra Hanø, Der bor ca 30 mennesker hele året rundt, men om sommeren endnu flere. I 1956 blev 5 Dovhjorter (indført fra Asien) sejlet til øen. Idag findes der mellem 150-200 stk. Desværre så vi ingen. En legende om dragen på Hanø: en stor drage fløj hver nat mellem Tärnö og Hanö, et stræk på 20 km. Dragen tog kun 2 vingeslag, men når Hanö fyret blev tændt, blev dragen så forblændet, at den styrtede ret ind i klippen (hvor synd), der findes under fyret, og satte et drage-mærke. Desværre fandt vi aldrig mærket. Så vi må tilbage en anden gang.
Søndag d. 6. juni 2010
Kl. 10,30 sejlede vi i flot vejr mod Blekinge Skærgård, vinden friskede op halvejen, så sejlene kom igang, men ned igen da vi sejlede ind i den dejlige skærgård - åååååååhhhh - endelig er vi tilbage i Blekinge. Vi nød den smukke natur og fandt en rigtig fin havn i Ekenäs, som ligger udenfor Ronneby. Der lå kun 1 gæstesejler, og minsanten om båden ikke var dansk, og så fra Vallensbæk, vores nabohavn hjemme. Det var da hyggeligt. Vi fik en lang sludder.
Desværre er vejret igen blevet koldt og blæsende, så måske bliver vi her nogle dage, vi får se.
|
 |

Så kom vi til Blekinge Skærgård. |

Ronneby kirke. |
 |
Mandag d. 7. juni 2010
Regn - regn - kulde og pelikanen er ude igen :o)) Så ind imellem regnbyger cykler vi til Ronneby og ser lidt af Ronneby Bruun, et kæmpe parkområde, men desværre blev det nærmest skybrud resten af dagen, så hurtig handle ind og hjem til havnen igen som druknede mus. |
 |

Ekenäs havn v/Ronneby. |

2 trolde. |

Flot solnedgang. |

Aftensmad med Maja og Ole fra Holiday. |
 |
Tirsdag d. 8. juni 2010
Solskin med en kold vind, men nu sejler vi indenskærs i skærgården. Sejler 17 sømil for motor til Dragsö Utkik havn(Karlskrona). Vi nyder det i fulde drag. I havnen tager Holiday (Vallensbækkerne) imod os. Atter et smukt fredfuldt sted med ren natur. Vi gik en lang tur sammen med Maja og Ole (Vallensbækkerne) rundt på Dragsö, hvor der bl.a ligger en flot campingplads, som har en fantastisk minigolf-bane, som er bygget op som Karlskrona, utroligt flot. På tilbagevejen kom vi igennem trolde-skoven. Og der var altså trolde, tro os :o))
Om aftenen spiste vi sammen med Maja og Ole, og drak kaffe med udsigt til skærgården.
Torsdag d. 10 . juni 2010
Regn og masser af pelikaner.
Så Karlkrona og Marinemuseum blev besøgt. Onsdag ankom en dansk båd mere. Båden kom fra Brøndby (Vildsvinet). Pudsigt - 3 danske både, som hjemme ligger i nabohavne. Torsdag aften hyggede vi os alle i Vildsvinet med kaffe/kage - kryddersnaps - cognac og øller, mens regnen væltede ned. Ja - regn kan have sin fordel.
|
 |

Ubåd ved Marinemuseum i Karlskrona. |

Kaptajn Teddy holder vagt på krigsskib. |
 |
Fredag d. 11. juni 2010
Så kan vi komme afsted igen - troede vi, for da vi var klar, dukkede en tæt tæt tåge op, men ved 10,15 tiden lettede tågen og vi drog gennem Karlskrona´s skærgård, men AK o VE o Klage, da vi næsten var ved udsejlingen fra skærgården, kom tågen tilbage. Gode råd var dyre, og Torhamn lå lige inde til bagbord side. Der listede vi ind og så kom lyn, torden og regnen væltede ned. Øv øv øv - havnen er rigtig kedelig og dum at ligge i, når vejret er dårligt. Vi spiste frokost, og belavede os på at blive, men vejrudsigten var ikke god til imorgen. Heldige var vi, for efter et par timer lettede tågen, så vi kunne komme videre til Kristianopel. Ankom kl. 18,30, glade for at komme til den hyggelige havn og by. Blev atter modtaget af Holiday, skjønt. Sen aftensmad og så i putkassen. |
 |

Kristianopel kirke. |

Flot alter i kirken. |
 |
Lørdag d. 12. juni 2010
Vågner til vild blæst på 14-16-18 sek.m. Men vi ligger godt i læ for vestenvind. Atter en havnedag. Kristianopel er en hyggelig by, som var dansk indtil år 1658. På havnen ligger en typisk dansk kirke, opført år 1624 af kong Chr. IV. Vi besøgte kirken og gik en tur i byen og til Rosenhaven, desværre var roserne ikke sprunget ud endnu, men et dejligt sted. I aften har vi grillet. Vi fandt et læ-sted med sol, og indtog mad, kaffe/kage sammen med Maja og Ole (Holiday). Solen gik bag en sky, og så blev det igen koldt. Ååååhh, kunne vi dog bare få lidt mere varme. Det ønsker vi os.
Søndag d. 13. juni 2010
I dag skinner solen fra en høj flot himmel. Vinden er rimelig, så vi skal videre på togt. Vi sejler fra Kristianopel kl. 09,15 med kurs mod Øland, nærmere bestemt Degerhamn. Vi sejlede kun med forsejl og kom hurtigt fremad, men der var gammel sø, så vi fik også en ordentlig gyngetur. 14 sømil, en dejlig lille tur. Kom i havn kl. 12 og fik plads ved siden af Holiday. Havnen var en stor industrihavn, men bagerst i havnen lå en lille bitte lystbådehavn, med ca. 10-15 bådpladser, og der var god plads til os. Vi fik vasket noget tøj (gratis) og gået en tur (et smukt og frodigt område), men lidt kedelig havn. Senere grillede vi sammen med Holiday´erne, men det var lidt svært, at finde et læ-sted, så der blev rokeret rundt med borde og stole 3-4 gange. Senere aften-hygge hos Holiday.
|
 |

Mad i det grønne. |

Ølandsbroen. Vi kom under. |
 |
Mandag d. 14. juni 2010
Videre fra Degerhamn, (som godt kan springes over en anden gang), til Färjestaden. 21 sømil i dejlig varme og sol. Måske er sommeren endelig kommet, for det er første gang, vi kunne nyde varmen i cockpittet. Halvvejen var vinden god, men døde ud, så motor kom i brug og frokosten blev indtaget med en dejlig kold øl. Färjestaden ligger overfor Kalmar ved Ølands-broen. Smukt at se på. Broen er bygget fra 1968 til 1972, og før den tid sejlede en lille færge mellem Kalmar og Färjestaden, som nu ligger i Färjestaden, som en fin restaurant. Jeg fik købt Teddy´s fødselsdags-gave, så den er klar til torsdag. En dejlig dag i solskin. Ja - det er skjønt, at være sejler.
Tirsdag d. 15. juni 2010
Kl.08,30 stævnede Miss Mari ud af havnen i Färjestaden, sejlede i spejlblankt vand ud i Kalmarsund. På en lille sten, lå en sæl og slikkede solskin, et herligt syn. Vi sejlede under Ølands-broen og videre mod Borgholm. Vinden friskede op, så vandet viste tænder og bølgerne var lige imod. Fik også en lille byge på 5 min. Vi gad ikke krydse, så vi bankede bølger :o))
Kl. 13 stævnede vi ind i Borgholm, og fik en varm plads. Solen var kommet stærkt tilbage og resten af dagen var det sommervarmt med sol.
Vi spadserede op til Borgholm´s slotsruin. Slottet blev begyndt opført i år 1100, men i 1806 udbrød en voldsom brand i den nordlige længe, som i den hårde nordøstlige vind spredte sig og forvandlede slottet til en ruin. Men det er et besøg værd. Videre en tur rundt i byen, som er rigtig flot og velbevaret med flotte typiske svenske huse. Kong Gustav har sit sommerslot (Sollidens Slot) her i Borgholm. Vi blev desværre ikke indbudt til kaffe :o))
|
 |

Lille sæl slikker solskin. |

Fint tag - Borgholm Slotsruin. |

Nye tasker i keramik. |

Borgholm havn ved aftentide. |
 |
Onsdag d. 16. juni 2010
Tidligt op og afsted kl. 08,00 i flot vejr. Mon vi har bedre vejr end i DK. Ihverttilfælde er det 4. dag, at vi har sol og varme. Sejler til Byxelkrok, som ligger næsten på nordspidsen af Øland. Byxelkrok besøgte vi også for 3 år siden. En rigtig hyggelig fiskeri-havn med en lille by. 30 sømil sejlede vi og var i havn kl. 14. I løbet af eftermiddagen friskede vinden op, så der kom mange både ind. Tyskere og hollændere. 2 danske både, Holiday og Miss Mari. Vi grillede på havnen og nød udsigt til vandet. I morgen har Teddy fødselsdag, så står vi op kl. 05,00 og planen er, at vi sejler til Visby på Gotland.
Vi har aftalt med Holiday, at vi følges ad over det store vand. Så der fejrer vi Teddy. Vi glæder os til at opleve Visby og Gotland. Det har hele tiden været vores plan, men det hele afhang af vinden, som siger 2-5 sek.m. med vind fra vest drejende til syd. Det kan ikke være mere perfekt, når vi skal mod NØ. Gaverne er klar til Teddy. Godnat kl. 21,30.
Næste gang får I mere om Visby og Gotland. Vi glæder os til at vende tilbage. Ha´ det bra´ så længe. |
 |
|