Top Menu
| Sejlerliv.dk | Chriann.dk | Fortuna.sejlerliv.com | Aabyhøj Sejlklub.dk |
| Startside | Index rejsebreve | Position/rute | Index fotoalbum | Gæstebog |  
På togt med Miss Mari 2008 (1).

Kaptajn Teddy og fru Svensson.
Kære alle sammen.

Endelig oprandt dagen, nemlig d. 1.juni 2008 kl. 09,00 hvor Miss Mari skulle på togt igen, sammen med sin besætning Kaptajn Teddy og fru Svensson. Spændte var vi alle 3, for ville vejret os det nu godt. Jow - minsandten, vejrguderne sagde 5-9 sek.meter fra øst, så kl. 09,00 stævnede vi ud af Ishøj og sejlede sydpå. Stemningen ombord var høj og god. Målet første dag, var Stege på Møn. Da vi nåede Stevns blev vind og bølger mere heftige, og ud for Rødvig havn blev vi enige om, at tage en overnatning. Kom fint i havn, men ak o´ ve, vi underholdt hele havnen med, at få lagt os godt på plads ved hjælp af flinke folk. Godt vi kom herind, for her mødte vi vores søde sejlervenner Merete og Ole i Cecilie. Så kunne vi få en hygger sammen med dem om aftenen. Selvom resten af DK havde varmegrader på op mod 28 gr. kunne vi ikke prale med det. Østenvinden var meget kold og stærk.
Næste morgen d. 2. juni tog vi afsked med Merete og Ole, som skulle hjem til Ishøj. Vi satte kurs mod Stege. Sejlede gennem Bøgestrømmen i fin vind, en rigtig smuk tur, og efterhånden kom vi i læ af Møn og Sjælland, det var dejligt. Ankom til Stege ved 14,30 tiden i sol og varme. Her måtte fru Svensson desværre gå til køjs i 2 døgn, og sov nærmest hele tiden, så kaptajn Teddy måtte klare sig selv, og lege turist i Stege. Der er vist meget pænt, men det må blive en anden gang.

Vi sejlede under Farø-broen og ud i Storstrømmen.

Aftenstemning i Vordingborg havn.
Onsdag d. 4. juni er fru Svensson på mærkerne igen, så vi sejler fra Stege forbi Kalvehave og ind gennem fine Ulvsund. Vi så ingen ulve, men derimod en masse flotte hvide svaner. Sejlede under Farø-broen og ud i Storstrømmen. Vi havde heftig østenvind, så vi nærmest fløj (sejlede) af sted med vinden i ryggen. Nu ligger vi trygt og godt i Vordingborg med det fine Gåsetårn som udsigt. Vi grillede på havnen, og nød en hyggelig aften.
Ja, det var en lille begyndelse på vores nye togt med Miss Mari. Vi glæder os til næste gang, vi kan sende Jer en lille rejsebeskrivelse.
Hav det godt alle sammen.
Mange hilsener fra Miss Mari´s besætning
Teddy og Marianne
Forrige rejsebrev Næste rejsebrev
Copyright © Miss Mari 2007 - 2010 *** Web: bpvk