Top Menu
| Sejlerliv.dk | Chriann.dk | Fortuna.sejlerliv.com | Aabyhøj Sejlklub.dk |
| Startside | Index rejsebreve | Position/rute | Index fotoalbum | Gæstebog |  
Godt af sted - Ystad den 4 juni 2007
En lille beretning om vores 3 første dage. På togt med Miss Mari. Vi stævnede ud fra Ishøj Havn lørdags d. 2. juni kl. 09,00, godt spændte på, hvad vi nu skal opleve de næste 3 måneder. Vores første mål var gennem Falsterbo Kanalen og ind i Østersøen, men vinden blev (rimelig) stærk til fru Svensson, så vi overnattede i Falsterbo havn. Her havde vi en rigtig øv øv oplevelse. Vi ville se fodbold, Sve-DK, så vi gik op i klubhuset, for at se kampen. Vi kom ind lige først i 2 halvleg, så svenskerne var helt oppe og køre, og hyggede sig 
rigtig, da de så 2 danskere. Men efterhånden som kampen skred frem, hang  mulerne mere og mere, og vi smilede (ikke højt). Men ak og ve, at det skulle gå så grueligt galt, det var da en streg i regningen. Det var synd. Søndag d. 3.juni sejlede vi eneste båd gennem Falsterbo Kanalen kl. 10,00 i fin vind de første 8 sømil, så blæste det mere op og bølgerne blev vældig høje, så vi stoppede ved Smygehamn, en sød lille havn som er det sydligste punkt i Sverige. Her blev der hygget, og vi lå dejligt i læ i solen.

Mandag d. 4.juni (i dag) er vi så sejlet til Ystad, hvor vi kunne komme på Internettet, og det skulle lige prøves, så vi kunne skrive til Jer. Er vejret til det i morgen, stævner vi nok mod Bornholm (Teddy smiler) Jeg vil hjem, siger han. Om det bliver Rønne eller Vang, ja det bestemmer vinden.
Livet om bord, er rigtig hyggeligt. Nu har vi vænnet os til at være ombord, og forventningerne er store, men vi tager 1 dag ad gangen, for sådan er det jo, når man er på efterløn :o).
Hav det godt alle. I hører fra os igen, når det er muligt.
Mange hilsener fra Miss Mari´s besætning
Teddy og Marianne
Næste rejsebrev
Copyright © Miss Mari 2007 - 2010 *** Web: bpvk