Siden sidst er vi kommet lidt videre nordpå.
Fra Karlskrona så det ud til, at vinden ville os det godt, så vi sejlede det
sidste stykke gennem skærgården i Blekinge med tungen lige i munden. Det var
smalle sejlrender vi skulle igennem og alt gik fint, trods vi mødte 4
speedbåde fra militæret, som kom fløjtende med 120 i timen ( det var lige
før de fik fingeren ) og turistbåde (samtidig selvfølgelig) skulle overhale
os, men da vi var vel ude fra den flotte tur, var vi atter på det åbne hav,
og jeg skal komme efter dig, hvor vinden bare var super god. Det var første
gang, vi havde vinden og bølger i ryggen - hu hej - hvor var vi høje. Vi
ankom til Kristianopel, og fik en fin plads i solen (28 gr), og så skulle
byen ellers dyrkes. En rigtig sød svensk by, som jo blev grundlagt af kong Chr. IV, men det er jo maaaaaaaaaaaaaange år siden.
Tirsdag d. 12.6 sejler vi en lille tur videre nordpå sammen med en anden
dansk båd. som også ville til samme by, Bergkvara. Da vi ankommer til den
lille havn, var det blæst godt op, og der var en del strøm i vandet, men vi
finder os en god plads, troede vi, for plus´li stod Miss Mari fast på
bunden (mudder). Om hun ville rokke sig ud af stedet - NEJ - ak o ve o
klage. Gode råd var dyre, motor fuld bak - så frem - så bak - så frem - så
bak. Hun stod godt og grundigt fast. Kort tid efter kommer den anden båd
gudsketakoglov ind, kigger noget på os - for hvad laver vi dog ude i
bassinet ??? De kommer godt på plads, og kom os gudskelov til undsætning.
Efter ½ time, kommer vi med deres hjælp, fri af grunden, og vi listede os
hen ved siden af dem. Så var der øl i cockpittet til alle mand. 2 gæve
gutter, som er sejlinstruktører i Svanemøllehavnen, blev vores redningsmænd.
Byen var der intet ved, men det ved vi så til en anden gang.
Onsdag d. 13.6 lød vejrmelding på hård vind og kuling til aften, så fru
Svensson´s hår stod lige i luften, hvad gør vi - hvad gør vi. Her
kan vi da ikke være, så efter kort konferering med Svanemøllerne sejler vi sammen
videre, væk fra Bergkvara (aldrig mere Bergkvara), til Kalmar. Ligesom vi
skal sejle ind i havnen i hjertet af byen, kommer vinden susende lige om
hjørnet, så vi var glade, da vi lå trygt og godt på plads, med vand under
kølen på Miss Mari. Kalmar er en rigtig rigtig flot by, som vi fik set på et par dage. Vind og
regn bestemte, at Miss Mari skulle lige hvile sig, et stykke tid.
Om lørdagen d. 16.6 fik vi besøg af Ditte og Kent. Det var rigtig hyggeligt, selvom båden gyngede en del, på grund af vind lige ind i havnen.
Søndag d. 17.6 blev der sunget for Teddy. Selv nabobåden kom med en lille
gave, en dåse Matsje Sild. Det var da sødt. Vejret er blevet godt, så vi
kunne komme videre, og Miss Mari var igen på bølgen den blå. Vi sejlede til
Borgholm på Øland, hvor vi præsterede en usædvanlig morsom landing,
ihverttilfælde med andres øjne. Vinden og strømmen tog i Miss Mari, så vi
ikke kunne få hende på plads, men efter mangen et forsøg, kom der endelig 2
svenskere os til hjælp, SÅ KU´ VI ENDELIG KOMME I LAND. Vi fejrede derefter
Teddy´s fødselsdag på en hyggelig rest. hvor vi fik rigtig dejlig mad, det
var vidst det eneste, der var noget ved, i denne by :o). Tidligt op næste morgen og
af sted mod
nordspidsen af Øland. Vi kom til en rigtig dejlig lille hyggelig fiskerihavn Byxelkrok. Dette område blev dyrket
på cykler dagen efter. En lang lang cykeltur fik vi, op til nordspidsen, op
i fyrtårnet "Lange Erik" og så udsigten over Ølands nordspids. Det var 2
dejlige dage i Byxelkrok.
Onsdag d. 20.6 sejler vi atter mod Sveriges østkyst, over til den dejlige
skærgård. Vi får en solrig og varm tur, hvor en del sæler kom og kiggede
nysgerrigt på os. Desværre ville de ikke fotograferes, ærgeligt. Vi kom til
Vestervik, hvor vi blev modtaget af den danske båd, vi har mødt adskellige
gange siden Ystad, og har hygget og grillet sammen med. De næste dage sejlede vi indenskærs i vældig god vind, men ingen bølger, det
er bare så skjønt. Bl.a var vi i Fyrudden, en rigtig skærgårdshavn, men dér
lukkede vorherre op for sluserne, næsten en hel dag, så tøj blev vasket, og Miss Mari blev
omdannet til en tørringscentral. Igår d. 24.6 er varme og sol vendt tilbage, så vi fandt en rigtig lækker
ankerplads på øen Herstena, som kun er beboet af ganske få mennesker om
vinteren, men mange om sommeren. Der lå vi i en fuldstændig beskyttet bugt,
hvor vi grillede på klipperne, hørte på fuglesang i lange baner og vandet
var som et spejl. Se, det er lykken, og hvor er man heldig, at opleve
naturen så intens.
I dag d. 25.6 er vi så kommet til Oxeløsund, en lidt stor larmende værftsby,
men vi måtte herind, så vi kunne få sendt noget til Jer. Forhåbentligt
kommer vi videre til Trosa i morgen, og så er vi snart ved at være i
Stockholm. Ja kære alle sammen, her er meget vidunderligt.
Håber ikke, at I er blevet alt for trætte af denne lange beretning, men det er nu så dejligt, at fortælle om alle vores spændende oplevelser..
Mange hilsener fra Miss Mari´s besætning
Teddy og Marianne
