Nyhed: Fru Svensson blev klippet i Varberg, ju-huuuu. Endelig
lykkedes det, at en frisør forbarmede sig, efter 6 forsøg hos frisører
rundt i Varberg. Nej - de havde ikke tid lige nu, eller der var
lukket om "mandagen" eller lukket på grund af
"semester" (ferie). Håret blev halveret, så nu er der
ingen hårrejsninger mere, nej det "stritter" af sig selv
:o)))))) Nåhhh,
kaptajnen syns nu, at det var pænt.
Tirsdag d. 14.8 kom vi lidt mere sydpå, for fuld sejlføring. Det hører til sjældenheder, da vi konstant har modvind. Vi orkede lige, at sejle 15 sømil, og holdt inde i
Glommen. En lille fiskerihavn, som er meget aktiv. Tja hvad, kan vi ellers sige om
Glommen. Tjaaaa, hvis det er sommersæson i Sverige (stopper altid den 2. week-end i august), kan her nok være meget hyggeligt. Desværre fik vi kuling, så Miss Mari vuggede og hoppede i vind, strøm og bølger i havnen.
Puh-ha, lige før man blev søsyg. Den første dag vi var her, turde vi ikke forlade båden, så uroligt lå hun. 2. dag havde vinden vendt, så var det ikke så slemt.
Vi tog en bus til Falkenberg, nærmeste store by i nærheden, og gik på konditori og museum (Hembygdmuseet). Meget hyggeligt og fint. Noget skal der ske, for kaptajnen får havnekuller efter 2 dag i havn.
Men men men ak o´ ve´, det blev til 5 stive kulings-indehavnedage, så kaptajnen var glad, da vi kom videre til Torekov søndag d.19.8 i stadig vældig frisk vind og bølger, men videre kom vi da.
Torekov kender vi også ud og ind fra mangen indeblæsningsdage for 2 år siden, så der blev lige overnattet til mandag d. 20.8, så sejlede vi videre sydpå.
Vi tog til Falkenberg og gik på konditori.
Kronborg om styrbord.
Målet var Danmark, vi ville bare se Kronborg igen, og for en vældig fin sydøsten vind sejlede Miss Mari over Skällerviken til
Kullen, for forsejl alene med 6 knob - hu hej, hvor det kørte i store lange seje bølger. Men så sluttede morskaben, for efter Kullen fik vi atter sindsyg modvind og små heftige krapbølger. Ja - fru Svensson´s hår stod af sig selv, lige i luften, så det passede jo fint. Skulle vi gå ind i en svensk havn og overnatte ??? Nej nej nej, Miss Mari fortsatte (næsten) helt af sig selv til Helsingør.
Det var simpelthen vidunderligt, at se Kronborg om styrbord, og være i dansk havn igen, og sjovt nok kom vi til at ligge ved siden af en dansk båd, som vi havde mødt i Gøta-kanalen.
Vi blev i havn næste dag, og fik dejligt besøg af Hanne, Caroline og Mikkel. Åååååååhhh, der var stor gensynsglæde, og der blev rigtigt krammet og kysset og snakket hele aftenen.
Onsdag d. 22.8 sejlede vi til hyggelige Sundby havn i det flotteste solskinsvejr.
Så oprandt den store dag, nemlig i dag, torsdag d. 23.8. Vi skulle hjem sammen med Miss Mari til vores dejlige havn Ishøj. Kl. 10,30 vinkede vi farvel til Sundby havn, og sejlede i overskyet og vindstille vejr, forbi Dragør lige ind i en tæt tæt tåge. Nåhhhh, men Miss Mari kendte vejen hjem, så vi fortsatte stille og rolig. Lige omkring fløjtetønden ved indsejlingen til Avedøre værket, gik motoren ud.
Der var stor gensynsglæde.
Padlen kom frem!!!
AK AK AK, ingen brændstof på :o(( Godt vi havde en dunk med 5 liter ekstra, som vi selvfølgelig skulle have hældt på, inden sidste sejlads. Men det glemte vi altså. På med brændstof, og så tryk på starter. Men nej nej nej, så let skulle det altså ikke gå. Motoren ville ikke starte :o(( Lidt panik hos kaptajnen, som gik i gang med motoren der skulle luftes, da den var kørt helt tør. Ingen reaktion. OK - vi har da nogle årer i båden, så de kom frem, og blev brugt lidt, med sved på panden.
Og glade var vi, da Steffen, Ole og Merete kom ud af tågen, hjælpen var nær.
Vi fik ringet til Steffen, som altid er klar og hjælpsom. "Jeg kommer med Julieth og trækker Jer". Og glade var vi, da han kom ud af tågen sammen med hjælpere, Ole og Merete. Ja, man oplever meget på sådan en dejlig lang sejltur, og efter 45 min. lå vi trygt på pladsen. Tak for hjælpen Steffen, Ole og Merete. Lige før, vi kunne mærke Miss Mari´s glæde. Ihverttilfælde er Kaptajn Teddy og fru Svensson glade for, at være hjemme igen, efter en uforglemmelig tur på 83 dage med utrolig mange oplevelser i rygsækken. Vi har sejlet 1089 sømil. Det er 2016 km. Som herfra til Rom. Har drukket 264 øl, 33 liter rødvin, læst et utal af bøger, strikket 30 huer, grillet ca. hver anden dag og ikke mindst, nydt den skønne skønne natur i Sveriges land.
Ude er godt, men hjemme er BEDST.
Tak fordi I har gidet, at læse vores beretninger, det har været en fornøjelse, at skrive til Jer og sende billeder. Ikke mindst, da vi fik vores hjemmeside, som web-master Bjarne lavede til os.
Tak Bjarne.
Tak for denne gang.
Mange hilsener fra Miss Mari´s besætning
Teddy og Marianne